Ok så prøver vi igen. Søndag kl 19 var vi til vesper i den benediktniske kirke midt i Rabanal. Det var en meget gribende seance med to munke som messede og bad på gregoriansk vis. Tårerne trillede ned af kinderne på mig i 30 min. Der skulle også havde været aftenmesse men den blev aflyst på grund af vejret!!!! Det siger vist noget om tilstanden deroppe. Vi var kloge og heldige at vi kun gik til Rabanal og at vi var fremme allerede kl 14. Alligevel fik vi vores lille del af en storm med regn sne og hagl. De vandrere som kom efter os eller gik videre til Foncebadon de fik deres livs meterologiske oplevelse. De fleste blev totalt gennemblødte og kolde. To tyske mænd gik til Foncebadon og deroppe var der snestorm!!! Den lidt kraftige mand, som hænger lidt, var nærmest ude af sig selv da de kunne ikke finde Foncebadon på grund af snestormen.
Sneen var væk da vi kom næste morgen, men altså det siger noget om ikke at spøge med påklædning og vejret deroppe.
Det var meget koldt i Rabanal og vi havde også brug for tæpperne både der og også i Astorga. Fra Astorga og især fra Rabanal gik vi med hue og vanter i to timer. Mandags vejret på turen til Ponferrada var fint men det var koldt.
Gemt i: Camino | Tagged: Camino Frances Pilgrimsrejse




