Vi havde en ny god dag idag og en fin aften i Sarria. På albuerget inviterede vi Daniel fra USA på lidt brød mm. Han var færdig med college og ville ikke sættes i bås som det ellers forventes derovre og andre steder. Han syntes også at det kunne være interessant at gå caminoen baglæns, altså fra Santiago til PiedPort. Sikken en tur. Jeg syntes vi gav ham god vind til den kommende rejse og aftenen sluttede med lidt hygge ved åbent ildsted og lidt tinto mm. Henrik spillede lidt på guitar – eller også forsøgte han bare at stemme den ……
Dagen var været stille og rolig. Næsten ingen regn selvom vejret truede med det hele dagen og også regnede her kl 14.30, men der var vi inde på alb. Mirador. Hvem stod der da vi kom to andre danske som vi har hørt om og de har hørt om os, nemlig Thorsten og Mogens fra henholdsvis Rødovre og Gl.Ry. Der er næsten danskerkoloni der er mærkeligt. Det er ok – vi har ikke kørt kolonistilen og det starter vi nok heller ikke på. Mogens fortalte at han havde spist og overnattet på pensionen i Barbadello, hvor jeg mødte mine engle sidste år. Henrik&Henrik fik morgenmad der idag fordi vi startede uden morgenmad. Mogens fortalte at den lidt runde mutter virkelig kunne lave mad på brændkomfuret , så den er hermed givet videre. Bemær at det ikke er albuerget i Barbadello men et lille næsten uundseeligt “pension”, hvor man altså både kan spise et solidt aften måltid, overnatte og få morgenmad (sidstnævnte uden at de andre er obligatoriske)
Vi er ved godt humør. Dagen idag blev ikke våd. Der er kommet mange “turister” efter Sarria og det beviser at der er mange måder at gå caminoen på. Vi søger efter de små steder fordi der er så mange folk på ruten.
Gemt i: Camino | Tagged: Camino Frances Pilgrimsrejse




