Portomarin til Palas de Rei

En tur med meget forskellige indtryk. Vi overnattede på alb. Mirador i Portomarin.  Derfra er der en fantastisk udsigt over den opstemning af vand der er i Portomarin.   Store ørne og storke kunne man se svæve rundt over opstemningen.  Om aftenen spiste vi vores medbragte pølse og ost i restauranten. Vi havde set den erfarne peregrino Thorsten gøre det samme.  Er det et albuerge eller ikke…! Sådan.  Vi fik selskab af Regina og Gabi fra Wolfsburg.  De var også i Lafaba, men først nu fik vi rigtig talt med dem. Det var hyggeligt de viste nogle superfotografier af vandkaskader som løb ned af klipperne imellem Tricastella og Samos.

Starten om morgenen i Portomarin var lidt sej. Det går nemlig opad bakke i næsten 2 timer tror jeg. Ikke et bjerg som sådan, men med 2-3 danske himmelbjerge.  Da vi var ca midvejs stoppede vi for formiddagskaffe – jeg tror det er i Gonzar, der er nemlig et albuerge lige ved en restaurent.  Vi gjorde stop sammen med brødrene Andy og Gawin fra Derby samt Thorsten.  Vi fik gallisisk suppe uden ret mange gallisere i.  Efter 2-3 timer i skiftevis regn og næsten regn er man mere klam end normalt og vi tog os god tid.

På strækninger hvor man ikke er langs veje er der meget smukt. Der er store områder som er helt gule med nyudsprunget gyvel, det er meget smukt.  På disse stræk er der også meget stille, så det er en flot tur – altså på de stræk.  Vi må over en del vand og mudder, men det er ok vi har vænnet os til det.  

Vi gik 25km+ idag så det er en tur som trækker tænder ud.  Man går nemlig på en anden måde i regnvejr.  Der er mere fokus på at komme i toervej.  Man skal dog huske at standse og op få kikket på naturen.

I Palas de Rei blev vi indlogeret på det kommunale albuerge, hvor englænderne også var.  Det blev senere til en hyggelig aften på en af de nærmeste barer, hvor vi adhoc blev en gruppe på ca. 12 personer som spiste sammen. 

På bar i Palas De Rei – hvor HenrikK forelæste om nogle lokale tintos :-)

Det fælles sprog naturligvis engelsk – for en gangs skyld.  Også selvom vi var to danske og to nordmænd.  Det er bare fedt når vi samles i den slags multinationale grupper – så sker der altså noget.  Ikke fulderi altså, men medmenneskelig udveksling og bonding. Det er så fantastisk.

Læg en kommentar