hh7000
Man skal passe på med at fortælle andre hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Men det er altså de to mest intelligente spørgsmål jeg har fået når jeg fortæller at jeg har været på Caminoen.
Hvad har det givet mig, hvad har jeg lært – det må være vigtigere end stoltheden over at have gået mange hundrede kilometer. Jeg læste på et tidpunkt om en veltrænet amerikaner som gik caminoen på den måde at han gik turen på “rekordtid”. Det vil sige at han gik 50-60 kilometer om dagen. Det ér jo også en måde at gå caminoen på. Men denne fyr er altså en sej og stærk fyr. Han må være stødt ind i adskellige mennesker som kunne have haft brug for hans hjælp. Måske hans viden om fysiske muligheder, måske en som skulle hjælpes over et hegn, måske én som havde brug for en længere snak. Måske har han også nået det og jeg skal selvfølgelig ikke dømme ham, bare fordi jeg ikke selv kan gøre det han gjorde.
Jeg har skrevet det flere gange. Det kan godt være at man har brug for at gå rigtig langt. Det kunne jeg også godt tænke mig at prøve, men det er IKKE det som er sagen i det væsentligste. Det er HVAD du får ud af det, hvad har du lært. Fik du nye venskaber. Hjalp du nogen undervejs.
Jeg er stadigvæk under oplæring.
Jeg mener at Caminoen har hjulpet til at åbne mig mere for andre mennesker, åbne mig for min næste. Fjerne nogle af skyklapperne for andre mennesker. Gjort mig mere følsom og mindre hård. I Århus stoppede jeg for nylig op ved en bil som holdt i et kryds og spærrede en del af trafikken. Rix, Mike og jg havde en stak pizzaer med og førhen ville jeg nok bare være gået forbi. Men, jeg har fået masser af hjælp på caminoen – kunne jeg ikke give lidt igen? De to turister i udlejningsbilen blev utroligt glade for en lille smule hjælp som fik dem igang igen. Spanierne er fantastiske også til det dér og vi kan allesammen godt lære noget. Jeg tror caminoen hjælper med skærpet opmærksomhed på andres behov og mere respekt for andres behov.
Jeg har mødt rigtigt meget næstekærlighed og jeg håber jeg er blevet bedre til at give igen. Men, træerne vokser ikke ind i hverdagshimlen. At være mere følsom kan også have sine skæve konsekvenser. Jeg skal også passe på med mit nærvær – at være hér og ikke gynge i filosofi og drømme. Jeg tror caminoen godt kan drille lidt dér. Nærvær er jo ikke en sti i Spanien, Henrik.
Gemt i: Camino | Tagged: Camino Frances Pilgrimsrejse
Det lyder mere og mere tiltalende at prøve denne Camino. Måske man skulle overveje det engang næste år.
Hej Jørgen.
Ja, jeg tror du vil falde for det ligesom mig og hvis du gerne vil have en kamerat med så sig til, så må vi finde ud af noget.
PS. Tak for dine tanker og ord den anden dag med Herdis. Hun er i mirakuløs bedring indtil videre.
Henrik
Henrik, du har et stort hjerte og er en følsom natur.
Det er et plus – selvom det også kan være bøvlet altid søge det gode og det rene.
Caminoen det er bare dig. Dit åndehul, og dine tanker og refleksioner giver så god mening.
Hilsen fra en ven
Bedre sent end aldrig, tak for nogle hyggelige samtaler i april måned, vi kan fuldt tilslutte os dine (jeres (the Hehriks)) erfaringer med caminoen. Netop mødet med andre mennesker gjorde turen hel speciel.
Vi møder hinanden som dem vi er, og ikke som hvad vi er. Hjemme er det ikke altid nemt at abstrahere fra dette, derfor er caminoen en vældig god øvelse.
Håber i er kommet jer over jeres forkølelser, det var lidt barske forhold i snestormen, men vi kan stadig huske den omsorg the Henriks udviste, da vi ankom til Triacastela, efter turen ned i snestormen, der blev omgående budt på varm the og kaffe.
Hvem ved måske ses vi lige pludselig.
Jeg skal hilse fra Jonna.
Hilsen Jørgen
Hej Jørgen (og Jonna)
Det var rigtigt hyggeligt at møde jer igen og igen. Vi blev helt paffe den første gang vi mødtes, at der overhovedet VAR andre danskere på ruten. Så viste det sig at der endda var rigtig mange danskere lige i de uger.
Jo, vi er skam kommet os igen – sikkert også vægtmæssigt
Vi håber vi ses igen en dag. I skal være rigtig velkommen hvis i skulle komme forbi en dag.
Det kan jo ikke være helt tilfældigt at vi skulle mødes igen og igen, selvom vi ikke gjorde noget specielt for AT vi skulle mødes. Lidt utroligt at det alligevel skulle flaske sig sådan og at vi kunne slutte godt af sammen i Santiago Compostella.
Vi er ihvertfald glade for at i var en del af vores Camino.
Du må hilse Jonna – og Lone, hvis i ser hende.
Hilsen ½Henriks: Henrik H