hh7000
Grundlæggende tror jeg at man skal stoppe ved det albuerge som nu falder en ind, alt efter vejret, lysten, fornemmelsen osv. Ikke planlægge for meget hvor man vil bo. Alligevel har jeg så lidt selvmodsigende lavet denne liste. Sådan kan det gå. Øverst er albuerges på Camino Primitivo, nederst Camino Frances (fra Astorga).
—————————————————
Albuerges på Camino Primitivo fra Oviedo til Santiago Compostella
Oviedo
Det er vist altid lidt specielt når albuerget ligger i en stor by. Albuerget er for så vidt godt nok. Det ligger lige uden for centrum tæt på en park som besøges af familier og lige overfor en gammel gammel kirke, hvor der sandsynligvis også havde været kloster. En plads med bænke imellem kirken og albuerget. Albuerget ser ikke ud af noget sådan som det ligger inde bagved et jerngitter.
Det åbner først kl. 19 så man må have tålmodighed hvis man ankommer træt til Oviedo efter ikke at have sovet i 2 døgn. Når man så kommer ind møder man ”bestyrelsen” en hel gruppe af mænd og kvinder som holder møde efter de har indskrevet dagens pilgrimme. Sådan var det ihvertfald på vores ankomstdag. Der er 18 pladser og det var næsten fyldt denne tidlige aprildag – vi så dog kun én medvandrer herfra senere. Se albuerget op pladsen på Google maps/street view:
http://maps.google.dk/maps?f=q&source=s_q&hl=da&geocode=&q=oviedo+San+Pedro+Mestall%C3%B3n+albuerge&sll=43.358641,-5.841075&sspn=0.011264,0.019205&ie=UTF8&hq=San+Pedro+Mestall%C3%B3n+albuerge&hnear=Oviedo,+Spanien&ll=43.362521,-5.846765&spn=0,0.019205&z=16&layer=c&cbll=43.358917,-5.842299&panoid=yojBDTQ5FeDmdOv8Za_a7g&cbp=12,28.91,,0,7.84
Escamplero
Vi gjorde holdt allerede i Escamplero fordi vi havde besøgt de historiske bygninger ved Narranco.
Det blev derfor en passende strækning for dagen og pga turen til Narranco reelt eneste fornuftige stop på den første vandringsdag.
Nøglen til albuerget skulle hentes i baren 500 meter fra albuerget. Baren virkede lukket, men det med nøglen var rigtig nok. Der var en bedre bar ca. 800 meter før albuerget og der kunne vi spise og tage en øl.
Der er ældreboliger i ca. halvdelen af albuerge-bygningen og vistnok en spejderforening nedenunder. Man skal op på 1.sal for at finde den der standard indretning af albuerges i Asturien og visse steder i Gallicien. OBS. Der er ingen indkøbsmuligheder lige i nærheden, men man kan spise på baren 800 før albuerget. Der er 12 pladser. Udsigten fra albuerget er fantastisk smuk. Der er et tørrestativ udenfor, men det tilhører ældreboligerne. Efter første afvisning, spurgte vi pænt om lov til at bruge det, og fik det.
Udsigten fra Albuerget i Escamplero
Grado
Vi syntes albuerget Grado lå forkert i forhold til vores vandre-retning. Vi skulle nærmest forlade ruten og gå i modsatte reting. Ruten var temmelig kuperet og det virkede ikke formålstjenstligt at vandre hen til Grado albuerget. Jeg husker det sådan at albuerget lå noget efter byen udenfor en mindre by; Villapanada – og på et tidspunkt skulle man gå til højre for at komme hen til albuerget på siden af bjerget. Slet ikke umuligt, men ikke den rute vi havde lyst og overskud til. Vi hørte at der ikke var noget særligt omkring albuerget, hverken bar eller indkøb.
Cornellana
Det er et rigtig fint albuerge. Det ligger i et gammel kloster som er under restauration via EU-fonde. Hvis man kommer tidligt, så skal nøglen hentes i baren ”La Taberna” som ligger 200 længere fremme på hovedgaden end der hvor vejen drejer/viser op til albuerget. Baren ligger på venstre siden af vejen.
Det er et stor albuerge i forhold til mange af de andre på ruten. Der er plads til 32 personer, men det er under stadig restaurering så måske er der plads til flere. Der er to indgange til soveafdelinger, hver med to forbundne soveafdelinger. Gode toilet og bademuligheder. Mulighed for vask af tøj og et pænt køkken og opholdsrum. Gode muligheder for at sidde i gården og nyde at være i et kloster.
Bemærk at caminoen fortsætter rundt bag om klosteret og opad, ikke ad stien langs floden.
Indgangsparti til klostergården/albuerget i Cornellana
Salas
Advaret af slemme beskrivelser på nette undgik vi at overnatte i Salas. Der var divergende oplysninger blandt peregrinos om der overhovedet var et albuerge længere ud i Bodenaya, men vores kilder sagde ok og det passede.
Bodenaya
Et godt sted og et specielt sted. Ejeren Alejandro/Alex, er meget passioneret om caminoen og sit sted. Alejandro gør meget ud af at fortælle at det ikke er et albuerge, men er refugie. Det skal man lige være opmærksom på, selvom grænserne blandes sammen hele tiden også hos Alejandro.
Der er kun en lille samling huse/gårde i området. men ellers intet. Hvis man mangler noget vil Alejandro gøre vældig meget for at skaffe det, men ellers må man vente med indkøb indtil Tineo.
Alejandros refugie er udstykket med gode værelser og senge. Der er ca. 10 pladser hvis man tager det hele med. Der er et enkelt bad og toilet, med varmt vand og der er vaskemaskine.
Alejandro gør meget ud af at nurse sine gæster og vil gerne have at man spiser sammen både om aften og om morgnen. Det er meget hyggeligt og latteren rungede om aftenen hvor Alejandro og hospitaleroen lavede mad og sørgede for det hele. Eneste aber-darbei hos Alex er, at albuerget praktisk taget ikke er opvarmet. Det regnede, sneede og vi var gennemblødt da vi ankom. Alex har en fin camin, men fyrer særdeles sparsomt med meget tynde brædder. Selvom vi hyggede om aftenen med sparsommelig opvarmning i pejsen og varm mad mm. kom temperaturen ikke over 15 grader. Man skulle også passe på sig selv i soveposen. Der var dog rigeligt med tæpper til både over og under. Næste morgen var der 5 grader i opholdsrummet ved morgenmaden. Det betød at vi sad med alle lag tøj på undtagen overfrakken.
Albuerget i Bodenaya
Tineo
Det blev en meget kort tur til Tineo, men rent logistisk var det eneste fornuftige stop. Turen fra Bodenaya var kun på ca. 15 km, men det var over meget mudrede kodriver-stier og i regnvejr.
Albuerget kommer meget hurtigt når man går ned mod byen, lidt til venstre. Albuerget er stort med 30 pladser, og har mange gode faciliteter. Det ligger helt fantastisk med udsigt over Tineo og bjergene rundt om. Der er flere restauranter og indkøbsmuligheder i Tineo. Hospitaleroen lidt speciel og for kontaktsøgende for vores smag. 
Udsigten fra Albuerget i Tineo
Campiello
Det er ikke et albuerge, det er udlejning. Det blev lidt tilfældigt vores stop da vi havde kun gået ca. 12 km. Vi havde udset os Borres som stop bare 5 km længere fremme, fordi der ikke er et albuerge i Campiello. Til gengæld er der Herminias købmandsbutik, bar, restaurant og værelsesudlejning. Ret beset var det en dyr dag for os, men vi faldt i gode venners lag og blev varmt opvartet af Herminia og familie. Værelserne ligger i et lille hus tæt på købmandsbutikken/baren/restauranten. Der var plads til 5-10 personer i udlejningen, hvis man inddrager tv-stuen. En solid morgenmad i baren/købmandsbutikken gav os et godt grundlag for at vandre over Hospital. Herminia gav gode råd og grønt lys for at vandre. Vejret er omskifteligt i bjergene og Hospital ruten er særdeles øde over et langt stræk så Herminias råd var udemærket. Vi burde have valgt Campiello udelukkende som frokost stop og indkøb og så vandret videre til Borres, men hér valgte vi altså ”luksus” opholdet. Tror opholdet kostede os 30 euro pr person incl. Overnatning, aftensmad og morgenmad incl. Lidt småindkøb. Det er jo ikke så meget, men alligevel.
Borres
Vi burde nok have valgt Borres som stop fordi det forkorter de kommende strækninger, som er meget lange. Det betyder at man lettere kan nå frem til LaMesa inden den lange nedstigning mod dæmningen ved Grandas de Salime. Herminia sagde at her hverken var vådt eller tørt, men det er nok en overdrivelse. Albuerget lignede på afstand et hvilket som helst andet standard albuerge i Asturien. Men, altså ingen købmand eller by lige i nærheden, man må selv medbringe provianten. Albuerget ligger ret øde, med nogle enkelte gårde i nærheden. Der er 18 pladser og det har ok anmeldelser på http://caminosantiaog.consumer.es
Berducedo
Lige efter nedstigningen fra Hospital kommer man til Berducedo. Albuerget ligger som en af de første bygninger i den lille landevejsflække Berducedo. Albuerget er et almindeligt standard albuerge og har de faciliteter som der skal være, dog manglede tilslutningen a køkkenfaciliteterne. Jeg husker vvs faciliteterne som fine og albuerget er restaureret for nylig via EU-fonde.Vi måtte imidlertid gøre rent fra de foregående beboere. Lige i nærheden ligger en landevejskøbmand (ned til hovedvejen og nogle få meter til højre) og bar, hvor der både kan provianteres og købes kaffe mm. Det er egentligt helt fint, men vi burde være gået videre til LaMesa for at forkorte den næste etappe. Men turen over Hospital havde gjort os trætte og usikkre på strækningen til LaMesa og hvad der var i vente forude. Derfor gjorde at vi stop her og det var for så vidt ok.
LaMesa
Det ligger 1-2 timer fra Berducedo og det ligger i meget smukke omgivelser i en lille sænkning imellem to højderygge. Ligger i en lille landsby meget tæt på en gammel gammel smuk kirke. Albuerget er standard Asturien. Husk her ikker er indkøbsmuligheder. LaMesa er et yderst fornuftigt stop inden turen mod Grandas de Salime. Anmeldelserne af albuerget er blandede.
Der være lidt fugtigt, men som sagt det ligner standard albuerget på ruten. Når man går fra LaMesa skal man hurtigt op til venstre af en meget stejl stigning på ca. 200 højdemeter og derefter går det nedad i de næste timer inden det igen går opad nede fra dæmningen op til Grandas de Salime.
På videoen ankommer de til LaMesa et stykke inde på videoen: http://vimeo.com/6414853
Grandas de Salime
Uha, det bør vi vist skrive om. Gå udenom, hvis du kan! Meget specielt, meget utrygt meget uhumsk. Ligger midt inde i Grandas i samme bygning som kommunekontoret og politistationen. Et lille ulåst rum på ca 20 m2 ud til byens lillebitte centrum. Etagesenge i 3 niveauer! Uhumsk bad og urinal lige op til sengerummet. Sengene uhumske. Utrygt at ligge i den lille bys centrum og være dødtræt mens enhver kan gå ind i rummet. Det gik jo ok og var helt gratis, men vi burde være gået til Castro – ca. en times tid længere ude. Der kan selvfølgelig handles i Grandas og på biblioteket var der adgang til internet. Der er også et hostal i byen.
Castro
Det ligger ca en times tid udenfor Grandas de Salime. Det er en meget smuk og ældgammek bygning ligger iblandt en lille samling gårde og tæt på en ældgammel kirke. Et veldrevet og velholdt privado. Ingen indkøbsmuligheder bortset fra småting, men du kan spise her og man spiser uden tvivl godt her. Ejeren er en kvinde som er stolt af sit albuerge og sin metier. Vi så ikke soverummene, med de er i forskellige størrelser og alene på deres kaffe og betjeningen kan stedet anbefales. Herfra er der 23 km til Fonsagrada/Padron og det er en passende dagstur.
Castro
Fonsagrada
Her er ikke noget albuerge, men der er muligvis hotel eller hostal. Man skal gå ca. 2 km længere til den lille landsby Padron for at komme til albuerget. I Fonsagrada kan spises og handles.
Padron
De er et udmærket lille albuerge. Ligger klods op ad en trafikeret landevej som skal krydses for at komme derover. Stedet er drevet af det spanske civilforsvar og de passer på deres ting. Der er et særdeles godt køkken og en udmærket lille opholdsstue. Stedet er ikke stort, men der er alligevel 24 pladser og der er mulighed for at få vasket og tørret tøj. Kaffe og øl/vand automat.
Cadavo Baleira
Det er et godt albuerge. Varme i gulvet godt sovepladser. Ikke så meget mulighed for at vaske og tørre tøj. Køkkenet ret lille. Albuerget er meget lyst og åbent og ikke så indelukket som standardalbuergerne. Hospitaleraen er stolt af sit albuerge og passer på det. Spise- og indkøbsmuligheder i byen. Turen videre der går du ned til landevejen til højre når du går ud af døren. Når man kommer ned til landevejen skal man enten gå til venstre eller næsten lige over vejen. Det er at foretrække at tage ruten som fortsætter næsten lige overvejen. Lidt til venstre og så nedaf. Turen på landevejen er for træls. Du skal regne med ca. 30 km til Lugo. Jeg tror vi gik i omkring 8 timer – i regnvejr en stor del af vejen og med et timelangt stop i en lille by ca. midtvejs.
Lugo
En stor by og et veldrevet og velfungerende albuerge. Ret små bade- og toilet forhold og én (eller to?) store sovesale. Albuerget låses af kl. 22 og det er udmærket for en træt vandrer. Lugo lægger ellers op til at nyde livet, men som perigrino der har vandret hele den foregående dag er det en vederkvæggelse at kunne sove tidligt og roligt. Nogle weekend vandrere starter i Lugo, men der var ingen tvivl om at dem som kom fra Cadavo Baleira var dødtrætte. Lugo en flot spændende by. Vi besøgte biblioteket som ligger udenfor bymuren. Her var god adgang til internet og supermarked tæt ved.
Vejen ud af Lugo mod San Roman, svær at finde.
San Roman da Retorta
Meget specielt, men et godt lille albuerge. Ude midt i en skov 800 meter fra ”middle of nowhere”.
Ud af Lugo går de fleste hurtigt til højre mod Melide, men vores kurs var Palas de Rei og det gav store udfordringer fordi ruten hér var dårligt afmærket. Følg denne vej ud af Lugo derefter er det praktisk bare at følge vejen (ca. 4 timer) indtil baren ved cæsarsøjlen.
Der er meget lavt til loftet inde i hytten. Ikke megen siddeplads. Et rigtig godt køkken. Toilet og bad er en lille tilbygning hvor man lige skal udenfor og så ind i tilbygnigen. Lidt spooky om natten i skoven, man toilet og bade faciliter er rigtig gode.
Palas de Rei
Endelig lykkedes det at undgå Palas de Reis offentlige albuerge. Vi gik nemlig ca. 5 kilometer længere til San Xulian og det var et godt valg.
San Xulian
Her ligger et veldrevet mindre privado. I lidt flippet gammel stil i en super perfekt hyggelig lille landsby. Væk fra stress og jag i Palas og ude på landet. Uh det var godt. Tøjvask udenfor i kumme. Udmærket plads til tørring. Det er bare et hyggeligt sted. I hvert fald efter vores målestok. Det ser ud til at de unge undgår det – for gammeldaws? Der er super senge og gode soverum, lidt små toilet og baderum, men ok.
Soverum i San Xulian
—————————————————————————————————-
Astorga : Albergue San Javier – et udemærket sted. God fællesskabsstemning i stueetagen og på svalegangen ovenpå. Der er ikke ret meget plads, der er trangt og det skal man lige være opmærksom på. Fantastisk morgenmadsbuffet. Eneste på ruten. Sød excentrisk ejer.
Rabanal: I 2007 ville jeg havde været på klosteret Gaucelmo, men kunne ikke lige finde det og blev så trukket hen på Señora del Pilars ret store albuerge, med både sovesale, mindre rum (anden betaling) og en offentlig bar med nogen tiltrækning. Hendes forældrer laver mad og den er udemærket og fint at sidde sammen med andre vandrere i Pilars gård.
I 2008 vidste jeg hvor Gaucelmo var, nemlig lige op ad den gamle kirke midt i byen. Det var et sted med den gode Camino ånd. Der er meget smukt i baggården og de to engelske hospitaleras var meget flinke. Vi var kun 5 personer så det var ren luksus. Der er ikke vildt mange faciliteter på en regnfuld aprildag, men der er det som der skal være. Hospitaleraerne havde tændt i pejsen og lavet the og kaffe for at varme våde og kolde peregrinos. Det ér da dejligt. Vi spiste på den udemærkede lokale bar som lå på den anden side af kirken på hovedgaden. Deltog i vesper med to benediktinske munke, men aftenmessen var aflyst på grund af vejret !! Jamen, det var altså et vejr, ja det var.
Hørte pæne omtaler af det første albuerge på vej ind i byen. Det var vist mere opvarmet end både Gaucelmo og Pilar.
Molinaseca: Det havde været det rigtige stop i stedet for at gå de ekstra 8 km til Ponferrada. Vi gik desværre videre. Det er efter sigende et udemærket nyt albuerge. Samme ejer som det tidligere, som stadigvæk bruges i højsæssonen. Albuerget ligger på vej UD af byen mod Ponferrada på højre side af vejen – det gamle ligger på venstre side af vejen. Venner på caminoen syntes der var helt OK her i det nye albuerge.
Ponferrada: Byens vistnok eneste albuegre. Stort og meget besøgt. Det er ret nyt. Gode rum hvor man ligger ca. 12 personer i hver, måske lidt mere, men der er også mindre rum. Det er velholdt, en venlig hospitalero kikkede på min hæl og gav den en ordentlig omgang jod, bandage og plaster som fik foden restitueret i løbet af ret kort tid. Bibliotek på 1.sal! Den lidt ældre hospitalera tumblede tøj på samlebånd, fin service. God kontakt i køkkenet og indgangspartiet med de andre vandrere.
2008. Det er et stort velfungerende albuerge, men der var lidt tumult om aftenen i en af de større sovesale (12-16 personer) men vi sov fredeligt videre i vores 4-mands kabine.
VillaFranca del Bierzo: Der er to albuerges lige når man rammer byen. Det kommunale ligger nede til højre og det private Ave Fenix ligger lidt længere fremme til venstre. Fenix var i første omgang et godt valg. Det er meget atmosfære, det er gammelt og her er hyggeligt at sidde på terassen eller ved en af de andre sidepladser. Vand- og sanitetsforholdene er dog ikke så gode, fx. omkring vaskepladsen og ved toiletterne (man må ikke bruge papir …) Vi havde det fint, men var bagefter enige om at der var for meget energi på stedet. Den flinke hospitalero som er ex. fiskermand fra Barcelona, havde et vist stressniveau og måske smittede det af. Jeg ved det ikke. Jeg ved det ikke …
Ejerne afholdt fællesspisning, men måske skulle de lade os peregrinos selv lave mad og skabe stemningen.
Flere venner overnattede på det kommunale albuerge, som er relativt nyt og de var MEGET tilfredse. Hospitalera og hospitaleros gjorde det hyggeligt og venligt – der var vistnok også gang i pejsen.
Pereje: Jamen, døren stod åben og vi kikkede derind og blev overraskede. Der var ca. 20 enkeltsenge i ET niveau i et rum. De lignede nærmest dobbeltsenge så store så de ud. Toiletforholdene var gode 
.
Vi hørte fra andre at det var et godt sted og det tror vi på. Hospitalera kommer på et tidspunkt óg kikker til hvordan det går og ellers passer albuerget nærmest sig selv. Hospitalera inviterer til spisning under ret lokale forhold, men det skulle være ganske godt.
Lafaba: Jeg tror ikke jeg kan skrive om det……. Så fantastisk havde vi det dér. Det er et velfungerede albuerge som ligger helt utroligt smukt. Vi var nationalitetsmæssigt en meget blandet flok og det var sikkert medvirkende. Stedet er drevet og ejet af den tyske Jakobs forening. Ægteparret som passede Lafaba i disse uger var meget venlige og meget opsatte på at vi alle havde det godt. Organisationen har også købt og istandsat den gamle kirke lige ved siden af albuerget. De samarbejder med lokalsamfundet og opfordrer til at man spiser sammen oppe på den lokale bar/restaurant. I stedet blev der holdt Babettes gæstebud mm.
Fonfria: I april 2008 havde vi svære vejrforhold på vej fra Lafaba. Det var snevejr med kraftige vindstød, som dagen efter blev til vindstød af orkanstyrke. Vi stoppede derfor i Fonfria – lidet anende at vejret næste dag ville være endnu dårligere. Fonfria ligger relativt højt og hvis der er sneprognoser i området er det måske en god ide at komme ned af bjerget mens det kan lade sige gøre. Albuerget var ikke særlig godt opvarmet og det var det første vi noterede os. Der var varme lige når man kom ind via baren, men derudover ikke meget varme. Vi skruede op for radiatorerne og de ansatte slukkede igen når de gik forbi. Det virkede lidt somom de gerne ville hive penge ud af os via vaskemaskine og tørre tumbler og varmen i baren – altsammen lidt for tydeligt, og ikke specielt sympatisk – slet ikke under ekstreme vejrforhold.
Tricastella:
Der er flere muligheder i Tricastella. Vi havde lige været et par timer i snestorm/orkan på bjerget og i regn en times tid også og vi valgte at stoppe i Tricastella. Nok var nok. Det kommunale albuerge lige i udkanten af byen åbnede formentligt ikke endnu, men der er minimum to privado mere. Vi tog det første oppe ved hovedgaden; Albergue Refugio del Oribio. Der var en tienda lige ved siden af og albuerget var åben. Vi kunne komme ind og få varmen og tørre tøj. Udefra ligner det ikke et albuerge, men det fungerede fint og vi fik varmen, provianteret osv. Sagde farvel til flere venner som ville videre. Hospitaleraen var opmærksom, venlig og stolt over sit albuerge.
Lidt længere nede af gaden – næsten ude af byen – ligger et ældre albuerge, hvor der givet er mere atmosfære, men for os gjaldt de om at få varmen og få tørret vores tøj og komme ud af stormen igen.
Sarria: I 2007var det en kaotisk dag for mig. Jeg ankom sent og havde ikke spist. Det var det kommunale albuerge. Sovesalene virkede gode og ikke nedslidte. På min etage var der fælles toilet og baderum, åbent ind til badekabinerne og urinaler midt i badeværelset, noget spøjst. Spartansk er måske for voldsomt at kalde det, men jeg fandt ikke så mange faciliteter på herberget. Men der er VARME i gulvet i opholdsrum – det er ikke at foragte en våd og kold aprildag!! Ville have overnattet på Albergue Don Álvaro, men kunne ikke finde det. Jeg skulle bare være gået lidt længere ud af byen, ud af caminoen.
I 2008 fandt jeg Don Alvaro, det var jo slet ikke svært. Det er et udemærket albuerge, hvor de to unge ejere gør rigtig meget for at få peregrinos til at føle sig velkommen og glade. Jeg fik fx. kaffe mens jeg sad ved internettet og de havde pejsen tændt til en hyggelig aften sammen med de andre peregrinos. En dejlig gårdhave og om sommeneren er det sikkert rent paradis dér.
Lige overfor ligger Blasones, hvor nogle af vores venner overnattede og de var også ganske godt tilfredse.
Portomarin. Der er flere muligheder i Portomarin. Man må tage et valg når man er kommet over broen. i 2007 havde jeg travlt fordi et tordenvejr var undervejs. Hvis man går ligeud og og ad trappen/porten kommer man til et ret stort privado. Næsten alle tyskere gik den vej og jeg havde indtryk af at de var meget tilfredse. Jeg tog vejen op til højre, hvor der er to albuerges. Det første ligger på højre hånd ud mod søen, det er vist også et privado og jeg kender ikke noget til det. Oppe på toppen af bakken ligger det store albuerge. Der er store sovesale og mange mennnesker. Jeg syntes nu det var OK.
I 2008 valgte vi at gå op ad trappen og op til Mirador og Ferramenteiro. Vi valgte Mirador som viste sig også at være en pæn restaurant med en fantastisk panoramaudsigt over Portomarin bassinet. prisen var 8 Euro det var dyrt. Værelserne pæne og rene, men uden varme. Intet fællesrum/køkken (det er restauranten ovenpå). Baderum OK. Med henvisning til prisen på 8 Euro og de meterologiske forhold blev der bragt to mindre radiatorer op på gangen. Evt. vask klares af personalet på bar/restaurant ovenpå – det var lidt utrygt at overlade tøj og vasketid mm til deres rytme. Jeg vil hellere vaske selv og kunne få fat på tøjet når jeg selv ønsker det, men det er ikke muligt hér. Vi tog vores medbagte pølse, brød og ost med op i den fine restuarant og det var ok.
Ligonde: Det er altså en lille perle af et albuerge. ET bad/toilet til mænd og ET til kvinderne. Varmt vand og nogle hyggelige bænke udenfor, hvor man kan følge livets gang på caminoen. Det et lille privado, og ikke det samme som under “Ligonde” på den spanske liste med albuerges
. Det som der henvises til ligger EN kilometer længere fremme i Eirexe, hvor også Eirexe albuerget ligger – altså 3 albuegres indenfor kort afstand. Der er en hel lille landsby omkring de to albuerges i Eirexe. Der ligger selvfølgelig også et par cafeer, hvor man fint kan gå hen og spise og så tilbage på albuerget. Ligonde:
Palas de rei
Kikkede først på det store albuerge lige i udkanten af byen, ved sportspladsen. Der ser næsten sterilt rent ud, men soverummene er enorme. Det er vist mest til store grupper om sommeren. Vi gik videre og skulle nok været gået videre ud af byen. Vi valgte midtbyens kommunale albuerge. Det ligner lidt det i Melide. Palas de Rei er dog renere. Ingen køkkenfaciliteter og ret proppede sovesale.
Jeg tror vi burde været videre ude af byen bare ca. 5 km. Der ligger et lille albuerge, tror det er registreret som San Xulian. Lillebitte, men det så fantastisk godt ud. Det tror jeg at jeg vil sigte på en evt. tredie gang og kun Palas de Rei som fourageringsstation via bruge den dejlige lille tienda på hovedgaden lige ved siden af albuerget inde i byen. Kun ca. 10 meter til højre op af hovedgaden. Hils!
San Xulian
San Xulian
Ca. 5 kilometer fra Palas igger et veldrevet mindre privado. I lidt flippet gammel stil i en super perfekt hyggelig lille landsby. Væk fra stress og jag i Palas og ude på landet. Uh det var godt. Tøjvask udenfor i kumme. Udmærket plads til tørring. Det er bare et hyggeligt sted. I hvert fald efter vores målestok. Det ser ud til at de unge undgår det – for gammeldaws? Der er super senge og gode soverum, lidt små toilet og baderum, men ok.
Melide: det kan jeg ikke anbefale. Det er et temlig stort albuerge. Nogle af toiletterne i baderummet var oversvømmet og det store fællesrum, hvor man kunne spise så ud til at blive brugt som liggeplads i højsæsonen. Køkkenet var totalt nedslidt og ulækkert, ligesom udenomsarealerne. I forhold til de mange mennesker jeg forventede der overnattede der – var der forholdsvis få mennesker. Jeg tror de erfarne vandrere overnattede andre steder. Bare ingen andre steder i mine optegnelser.
2008 var jeg desværre på den igen, men sådan går det nu. Oplever at mange spaniere kun lige tager pulpoen som relativ tidlig frokost kl. 12-14 og så går de videre til Arzua eller især Ribadiso.
Arzua: Jeg tror det er mit yndlings albuerge. Det ligger måske lidt “gemt” fordi det kommer forholdsvis kort efter det berømte Ribadiso. Der er lækkert og velholdt i Arzua gode baderum, soverum og vaskemuligheder og en lille gårdhave. Det virker også til at være en en god lille by, med et godt bytorv, hvor mange mødes om aftenen. Gode spisemuligheder.
Arca: eller Arca del Pino, som byen kaldes, eller Pino/Pedruzo. Det virkede som det rigtige stop inden Santiago, men måske er det lidt for langt fra Santiago. Lige inden Arca ligger der to herberger i Santa Irene, de ene er kommunalt og ligger klods op ad en traffikeret vej, mens det andet er privado og er en oase. Jeg bankede og spurgte om jeg måtte se det fordi jeg havde læst om det – det var en oplevelse. Wau. Fantastisk køkken i gammel stil, bløde sofaer og stole, ild i pejsen, hyggelig gårdhave, læsehjørne i soverummet. Der laves mad til gæsterne og morgenmad, jeg tror man ligefrem nurses af ejeren. Det er også dyrt, jeg tror det med overnatning, aftensmad og morgenmad kostede omkring 20 Euro – men igen – det er jo en rørende pris.
Nåh, det var jo Arca jeg skulle skrive om. Det var lidt svært at finde. Man skal forlade caminoen og gå op langs den traffikerede vej til Arca del Pino, det er den hurtigste vej. Man kan også blive på caminoen og gå rundt om byen og gå ned i den når man kommer til idrætsstadion og skolen, men det er en pæn omvej. Albuerges er for så vidt OK, men det er ret slidt men ikke ret gammelt. Der ligger en købmandsbutik lige op ad alburget og lidt inden albuerget på den anden side af hovedvejen, ligger en udemærket resturant med menu del dia for perregrinos. Næste morgen gik vi ikke tilbage til stien, men gik til caminoen via skolen og idrætsanlægget som ligger lidt længere oppe ad hovedvejen, på den anden side af vejen og lidt op i skoven, væk fra hovedvejen.
Vurdering i 2008: Bedre end min opfattelse i 2007. Køkkenet er OK. Soverummet er stort, men opdelt i båse hvor man ligger 10 i 4 køjesenge og to enkeltsenge, ialt 50-60 i hver sovesal tror jeg , men det opleves ikke sådan.
Santiago. Boede hos en privat udlejer. Man skal ikke frekventere albuergerget fordi man så skal gå relativt langt for at komme ind i byen. Jeg boede i samme gade som pilgrimskontoret og det kunne jo ikke være mere praktisk. Bad og toilet for enden af gangen – det virkede nogenlunde. Prisen blev forhandlet ned til 12 Euro, men det afhænger af udbud og efterspørgsel. NU ved jeg hvor ejeren holder til og hende vil jeg da opsøge en anden gang. Det er efter min mening alfa og omega at bo inde i centrum.
Hospidadje Suso: for enden af gade med pilgrimskontoret. Det er interessant, med en god bar nedenunder med klassisk musik i højtaleren. Virker som det perfekte sted – lidt dyrere end hos Maria.
