Storke. Allerede på vejen til Astorga var det storkene som dominerede. Der er mange storke i Nordspanien. De bygger rede i højspændingsmaster, kirketårne og andre steder som rager op.

Lærker. Fra Astorga til Rabanal var det lærken, som satte sit smukke præg på ruten. Fra Rabanal op i bjergene var der også lærker de første par km, men dernæst ingen. Lærken kommer nok ikke højere end 1000-1200m.
Ravne eller Urfugle . Fra Astorga til Rabanal var der også en fugl inde i makien inde i krattet. Jeg mente dengang det måtte være en slags urfugl, men måske var det ravne. Efter at have hørt ravnens stemme via databasen Danske dyr/Verdens dyr, tror jeg det er en ravn. Men, er det er ikke lidt unaturligt at ravnen opholder sig i lavt krat?
Vilde hunde. Det er vist lidt af en skrøne efterhånden. Jeg tror at det er en del af den måde man holder hund på dernede. Enten er den lænket totalt eller også render den løs rundt. De løse hunde har andre ting at tænke på end at rende efter peregrinos.
Ulve. Hvorfor skal jeg nu lave den slags ”salgshistorier” for Caminoen? Altså, jeg tror faktisk jeg så en ulv efter El Acebo, i det store åbne stykke inden Riego de Ambros. Den var flere hundrede meter væk, men jeg stod bomstille så snart jeg så den. Ved de løsgående hunde gik jeg bare løs som om de ikke fandtes. Jeg tror lidt på vores nedarvede reaktioner omkring ulven. Den var i vinterdragt, eller i hvert fald lys. Dens bevægelsesmønster var på tværs af alt muligt og ind i krattet, hundene fulgte Caminoen. Dens størrelse, mærkelige dyrelorte og den kendsgerning at der faktisk ER ulve i nogle af områderne – det fandt jeg ud af derhjemme. Dernede overbeviste jeg mig selv om at det var en ”hund”, og at en evt. ulv ville sætte bestanden overstyr ved et angreb på mennesker. www.iberianature.com/material/wolf.html#diet
Slanger. Jeg gik på et tidspunkt med en libaneser. Der var rimeligt meget gang i ham og han fortalte, at han havde set 2 slanger kort efter hinanden. Mine andre medvandrere troede ikke på ham, men det er en kendsgerning at der er slanger i området, nogle er endda ret giftige. www.iberianature.com/material/spanishsnakes.html
Krondyr/Rådyr. Bl.a. i området ned fra bjerget, efter El Acebo. Der var masser af dyrespor men også fx. dyreveksler på alle andre lokaliteter. Noget af det kan også have været fra kaniner eller får og geder. Der er jo ikke ekspert, men skal lige have fat i en. http://www.ontariowildflower.com/wildlife_scat.htm
Firben. Så mange store firben. Den flotteste på det sidste stykke frem mod Melide, hvor man går langs indfaldsvejen. Lige dér imellem stien og vejen – et meget stort firben med skrigende grøn krop og ligeså skrigende blåt hoved. Jeg tror det må være en “Lacerta schreiberi” www.vertebradosibericos.org/reptiles/lacsch.html
Salamandre. På en af de sidste etaper så jeg rigtigt mange i en ”vandpyt” fra en skovsø, som gik indover stien.

Vildsvin. Så adskellige spor efter vildsvin på etapperne mellem Portomarin og Arca de Pino/Pedrouzo.
Vilde heste. Det er jo over “Hospital” på Camino Primitivo at man kan være så heldig.







